This is the Denmark website
      
This is the Denmark website


Find et hold

Available Local Sites



Baby Sensory

Babyers udvikling

Videoerne nedenfor viser en række aktiviteter, der laves på Baby Sensory hold, og som er specielt designet til at hjælpe med udviklingen hos babyer fra fødslen.


Baby Sensory’s grundlægger Dr. Lin Day er blevet bedt om at skrive en række artikler om babyers udvikling til magasinet EYE, som er et specialtidsskrift, der læses af en stor del af de engelske småbørns-pædagoger. Her vises et udsnit af disse artikler, som er skrevet på engelsk.

En God Nats Søvn

For mange forældre er de to største problemer at få barnet til at falde i søvn, og samtidig at få barnet til at blive ved med at sove. Nogle spædbørn falder let i søvn og bliver ved med at sove mens andre måske har let ved at falde i søvn men vågner hele tiden. Nogle spædbørn har svært ved at falde i søvn, men bliver ved med at sove, mens andre ikke har lyst til at falde i søvn eller blive ved med at sove. Babyer, der var gode til at sove, da de var seks måneder kan få søvnproblemer på et senere tidspunkt og omvendt.

Det er almindeligt for små børn at have søvnproblemer, men en forståelse af disse problemer og viden om, hvordan de skal håndteres, er med til at sikre, at forældrene selv får en god nats søvn, hvilket til gengæld giver dem bedre forudsætninger for at yde kærlig, tålmodig og vedvarende omsorg for deres barn.  Læs mere ....

Fædre er også vigtige!

Antropolog Margaret Mead sagde engang, at fædre er en biologisk nødvendighed men et socialt uheld. En af vore største teoretikere, Sigmund Freud, mente, at mødre var biologisk  set bedre egnet til at være forældre end fædre. Faktisk var faderens rolle reduceret til at være forsørger og ikke meget andet. John Bowlby, en engelsk psykiater, understøttede også idéen om, at det først og fremmest var moderen, der havde den vigtigste tilknytning til den nyfødte. Selv Harry Harlow’s eksperiment med Rhesusaber promoverede idéen med, at det var moderen, der var den primære omsorgsgiver. Det har dog vist sig, at Rhesushanaberne er udmærkede fædre i moderens fravær. Mange undersøgelser af dyrs adfærd understøtter synspunktet, at hanner er gode fædre. Marmoset- og tamarinhanaber påtager sig en faderlig rolle for deres nyfødte ved bl.a at tygge mad for dem og de assisterer tilmed ved fødslen. Generelt er det sådan, at det er hunnens villighed, der er den afgørende faktor for hannens faderlige involvering. Læs mere...

Musik for babyer og børn

Det er umuligt helt præcist at definere hvad musik egentlig er, skønt de fleste mennesker definerer det som frembringelsen af lyd ved hjælp af sang eller aktiv frembringelse af musik. Hvad der er sikkert er, at musik hjælper os til at kommunikere tanker, idéer og følelser på en måde, som intet andet stimulus kan.  Musikken bringer også en række andre fordele med sig, lige fra smerte- og stresslindring til forbedret motorisk og rytmisk koordination. Den medvirker også utvetydigt til en positiv udvikling af den menneskelige hjerne.
 
Både i hjemmet og i daginstitutionen kan musik skabe basis for en afslappet, varm og indbydende atmosfære. Den kan hjælpe både forældre og pædagoger til at adressere de følelsesmæssige, kreative, sproglige og sociale behov hos spædbørn og den kan bruges til at understøtte fysiske aktiviteter. Musik kan ligeledes imødekomme behovene hos spædbørn og børn fra forskellige kulturer. Anvendelsen af musik på børn med handicap, sygdomme og særlige indlæringsvanskeligheder kan have en vidtrækkende effekt. Læs mere...

Det sanselige barn

Næste gang du læser en bog, så stop op et øjeblik og bliv opmærksom på den fantastiske evne, som hjernen har til at udføre en så kompliceret opgave. Behandlingen af information og øjenkoordineringen indebærer et komplekst samspil mellem hjernen og sanserne.

Fornemmelser fra omverdenen bliver forvandlet til elektriske impulser og transporteres til hjernen, som derefter afkoder oplysningerne for at producere det billede, som ses. Selv om processen med at indsamle og dechifrere oplysninger begynder før fødslen, så sættes sanseorganerne på overarbejde lige snart barnet forlader livmoderen. Dette er starten på den sensoriske uddannelse. Læs mere ....

Berøring

Babyer har et biologisk behov for tæt fysisk kærlighed. Intet er mere vigtigt for deres følelsesmæssige, fysiske og intellektuelle udvikling end et trøstende kram eller en kærlig berøring.

Hvad sikkert er, at spædbørn, der bliver nusset, krammet og kælet for, er mere tilbøjelige til at udvikle sig til kærlige sociale væsener. Disse børn opnår også den selvstændighed og tillid, som fører til en vigtig milepæl inden udgangen af det første år: evnen til at lege alene.

Spædbørn der er udsat for regelmæssig berøring tager hurtigere på i vægt, og udvikler hurtigere et stærkere immunforsvar, de kravler og går hurtigere, de sover mere trygt, og de græder mindre end børn, der mangler tæt fysisk kontakt.

Børn, der har fået masser af fysisk kærlighed udviser en mere opgave-orienteret adfærd, er mindre tilbøjelige til at lege alene og udviser mindre aggressiv adfærd i skolen. Disse børn opnår ligeledes et højere uddannelsesniveau senere i livet end andre børn. Læs mere ....

Lugtesansen

Alle årstider byder på en vifte af fristende dufte til at stimulere sanserne. Foråret er ingen undtagelse. Luften er fyldt med duften af blomster, den tunge lugt af våd jord, nyslået græs, nye blade, der vokser frem og et væld af andre dufteoplevelser. Disse dufte omdannes til elektriske signaler, der tilgår de områder af hjernen, der har med følelser og hukommelse at gøre. Dette er grunden til, at dufte, som man har oplevet i den tidlige barndom, kan frembringe bølge af følelsesladede erindringer senere i livet. Ingen af vore andre sanser har den samme evne. Læs mere ....

Kæledyrs-terapi

Forskning viser, at dét at have et kæledyr har mange sundheds-og følelsesmæssige fordele for babyer og børn. Disse er forbundet med udskillelsen af hormonet oxytocin.

Oxytocin er blevet kaldt 'kramme-', 'kærligheds-' eller 'tilknytnings-' hormonet for sin rolle i at fremme pardannelse og længerevarende tilknytningsforhold. Når et barn stryger, holder, krammer eller klapper et dyr, frigives oxytocin i blodbanen på samme måde, som hvis man krammer en voksen, som man kender godt. Og på samme måde giver det anledning til følelser af glæde, ro og tilfredshed. Som følge heraf bliver barnet mindre bekymret og mere villig til at indlede venskaber. Hormonet forstærker også følelser over for døde ting, hvilket er årsagen til, at nogle mennesker navngiver deres biler, eller til at nogen græder, når de sælger deres ejendele eller viser generøsitet over for komplet fremmede. Tilsvarende er det oxytocin, der bevirker tilknytning til et blødt legetøj eller særligt tæppe, da det er forbundet med trøst og varme følelser mellem barnet og forældrene. Læs mere ....

Baby tegnsprog

Spædbørn er født med et kropssprog, som er fælles for alle kulturer. Længe før udviklingen af talesprog, kommunikerer babyer spontant med deres forældre ved hjælp af fagter og lyde for at få deres kærlige opmærksomhed. For eksempel er smilet det første tegn, der gør, at moderen holder sig tæt og opmærksomt til barnet. Senere i livet, handler det om på flere hundrede forskellige måder at signalere venlige følelser over for andre mennesker. Smilet er uden tvivl det vigtigste sociale signal i det menneskelige repertoire af fagter og tegn.

Mange forældre oplever intens frustration med at forstå deres barns signaler. Selv om brugen af sund fornuft i vidt omfang hjælper dem med at forstå deres barns behov eller ønsker, er de i praksis nødt til at reagere på over et dusin signaler for at komme frem til den rigtige løsning. Tegnsprog er en måde at stoppe gætterierne på! Læs mere ....

Tidlig omsorg og binding

Der findes en intens følelsesmæssig binding mellem forælder og barn, som oftest begynder under graviditeten og fortsætter efter fødslen. Ikke desto mindre, efter al den spænding og forventning, når barnet endelig kommer, er der nogle forældre, der har svært ved at knytte sig til deres barn. Før i tiden mente forskere, at hvis der blot blev tilbragt tid sammen med den nyfødte, så var man sikker på, at båndet ville blive forseglet. Der er dog intet, der tyder på, at tilknytning begynder ved fødslen. Vi ved nu, at forældre-barn binding er meget kompliceret, og at der er mange grunde til, at relationer tager tid for at kunne vokse og udvikle sig. Læs mere ....

Sproget

Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder, men spædbørn kan alligevel forstå ord og hele sætninger længe før de kan tale. Hvad helt specielt er, at spædbørn op til en alder af ti måneder har kapacitet til at lære flere sprog. Voksne kan have svært ved at forvalte grammatik og dialekter af nye sprog, fordi de er vant til bestemte lyde og koder i deres eget modersmål. Læs mere ....

Fastspænding

Sundhedsplejersker er i stigende grad bekymret for, at motoriske forsinkelser hos i stigende grad er relateret til den mængde tid, de tilbringer i børnesæder, lifte, gynger, gåvogne og højstole. Mens lifte har deres berettigelse, kan børn, der tilbringer for meget tid i dem få problemer med en udfladning af kraniet, forvredne nakke muskler og først senere begynde at kravle, gå og tale end andre børn. Overforbrug af lift eller babystol kan også være medvirkende til ryglidelser senere i livet.

Babystole kan være nyttige for at give forældre mulighed for at udføre pligter på travle tidspunkter af dagen. Babystole kan også nogle gange virke som den eneste løsning, når intet andet synes at lindre eller få babyen til at falde til ro. Velmenende forældre og pædagoger kan sætte børn i babystole af sikkerhedsmæssige årsager, eller som støtte og underholdning, men alligevel bør de ikke bruges som permanente baby sitters. Læs mere ....

Babyer og matematik

At lære grundlæggende matematiske begreber er en kompliceret affære, men i forsøget på at forstå verden, er det naturligt for babyer at opsøge problemer for at løse dem. Udfordringen for forældre eller pædagoger er at skabe et interessant og rigt miljø, hvor muligheden for tidligt at lære matematik (og videnskab) kan forekomme. Denne artikel giver en oversigt over den grundlæggende matematiske forståelse i det første år, og foreslår måder hvorpå forældre og pædagoger kan sørge for, at barnet får en god introduktion til matematikken, der kan holde dem på den rette kurs for fremtiden. Læs mere ....

Babyer er så kloge!

Dette er den første i en serie af artikler om babyers læring og udvikling. Men du vil ikke finde råd om ernæring, madning, sikkerhed eller hygiejne. Formålet med hver enkelt artikel er at forklare, hvordan børn lærer, udvikler eller tilegner sig sprog og til at demonstrere nye sanseoplevelser, tid på maven og tidlig omsorg er så vigtige. Babyer har en fantastisk evne til at lære, men fordi forældre eller praktiserende læger ikke ved, hvad man skal kigge efter, kan færdigheder og evner gå ubemærket hen. Denne artikel viser bare, hvor dygtige spædbørn er og tilbyder forældre og læger en betydelig og bemærkelsesværdig mulighed for at nyde det indlæringspotentiale som disse utrolige væsener har lige fra starten! Læs mere ....

Hoved, skuldre, knæ og tå:evnen til at gå

Det første leveår udgør en speciel fase af menneskets fysiske udvikling. På forholdsvis kort tid skifter barnet fra at være en hjælpeløs liggende person til et omvandrende lille barn. Forældre glemmer aldrig deres barns første skridt. Det er en betydningsfuld præstation! Fra det tidspunkt af bliver babyen til et lille barn og en helt ny verden af lærdom åbner sig op. Læs mere....

Omega-3 gør babyer klogere

Skaldyr er en af de rigeste kilder af omega-3 essentielle fedtsyrer. Den seneste forskning fastslår, at selv små mængder af skaldyr indtaget under graviditeten kan gøre en betydelig forskel på udviklingen af fosterets hjerne, syns- og nervesystemet samt den generelle vækst.   Omega-3 yder også fortræffelige længerevarende helbredsfordele, såsom forbedret motorik, kommunikations- og koncentrationsevne.  Kliniske studier har banet vejen for en meget bedre forståelse for brugen af omega-3 som kosttilskud til børn med indlæringsvanskeligheder, astma, eksem og Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD). Læs mere...

Kemikalier: En sikker start i livet

Når forældre køber babyplejeprodukter eller legetøj, er det sidste de tænker på, at disse produkter kan indeholde kemikalier, der kan være skadelige for barnet. Men forældre skylder deres børn at vide alt om de produkter, de bruger, de potentielle risici forbundet hermed, og hvordan man finder egnede alternativer. Spædbørn er særlig følsomme overfor kemikalier på grund af deres hurtige vækst og udvikling. Selv små doser af almindelige dagligdags kemikalier kan have en dybtgående effekt på spædbørns fremtidige sundhed, læring og udvikling. Læs mere... 

Tid på maven

Moderne forskere siger, at man skal lægge sin baby til at sove på ryggen. Imens dette råd har bevirket en væsentlig reduktion af tilfælde af vuggedød, også benævnt Sudden Infant Death Syndrome (SIDS), så har det også bevirket en øget risikofor at kravlestadiet forkortes eller springes over, og dette stadie er meget vigtigt for barnets senere læring. 

 Babyer skal tilbringe tid på maven for at øve de grundlæggende bevægelsesmønstre, som stimulerer begge sider af hjernen, og som danner grundlag for, at barnet kan lære og læse og skrive senere i livet. Hvis denne fase mangler, kan børn støde på indlæringsproblemer senere i skolen, uanset hvor intelligente de end måtte være.Den gode nyhed er, at selv fem minutter på maven hver dag, kan mindske eller fjerne disse potentielle problemer, og det har samtidig en positiv effekt på hovedets form. Denne artikel forklarer, hvorfor tid på maven er så vigtig for barnets udvikling og læring, og hvad forældre og pædagoger kan gøre for at gøre det til en glad og produktiv oplevelse. Læs mere ....

Præmature børn

Statistikkerne viser, at en ud af fjorten børn ankommer i verden for tidligt. England har den højeste rate af præmature fødsler i Vesteuropa med omkring 50.000 børn født for tidligt hvert år. På trods af lægevidenskabelige fremskridt, er tallet stigende efter at have befundet sig på et uændret niveau i femten år. Læs mere ....

Køn: Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt?

Nogle eksperter mener, at det er måden, hvorpå drenge og piger opdrages, der bestemmer adfærden. Vi ved nu, at det ikke er helt sandt. Det faktum, at mænd adskiller sig fra kvinder med kun et Y kromosom kan bidrage til at forklare, hvorfor visse former for adfærd er mere dominerende i det ene køn end det andet. Forskere har konstateret, at alle fostre er hunkøn i de første seks uger efter undfangelsen. Efter den tid, bølger testosteron igennem hjernen hos det mandlige foster, der nedbryder kommunikation og følelsesmæssige centre i nogle af cellerne og fremmer væksten af celler, der er ansvarlig for aggressiv adfærd. Fravær af testosteron bevirker, at de områder af hjernen, der er ansvarlig for sprog, kreativitet, følelser og sociale udvikling fortsætter med at vokse uforstyrret. Læs mere..
Close button

Event Details

Event Description:
Tutor:
Contact: